• Danske bandemedlemmer styrede bedragerier fra Finland

    المصدر: BDK Borsnyt / 17 يوليو 2025 05:24:09   America/Los_Angeles

    To danske medlemmer af banden Loyal To Familia er i en straffesag i Finland blevet dømt for at bedrage ældre i flere lande. Det oplyser politiet ifølge TV 2 Kosmopol torsdag. Fra en lejlighed i Helsinki blev der drevet et callcenter, hvorfra der blev ringet til især ældre borgere i Finland, Danmark og Sverige. Formålet var at narre personerne til at overføre penge. De fik at vide, at de talte med en person fra banken eller politiet. I Københavns Politi siger vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard til TV 2 Kosmopol, at man ser flere og flere eksempler på, at bandemedlemmer er involveret i de såkaldte kontaktbedragerier. Dansk politi har været involveret i den sag, som der nu er afsagt dom i, og dele af komplekset behandles af politi og anklagemyndighed i Norge. Finsk politi gik i aktion med anholdelse af ikke færre end 17 personer i juni sidste år, oplyste Københavns Politi i november. Blandt dem var otte med forbindelse til Danmark: seks danske statsborgere samt en polsk og en somalisk statsborger, som begge har bopæl i Danmark. - Der er tale om organiseret svindel, og vi ser det som en stor succes sammen med norsk og finsk politi at være kommet så tæt på bagmændene i det her netværk, har Bjarke Dalsgaard tidligere sagt om aktionen i den finske hovedstad. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/danske-bandemedlemmer-styrede-bedragerier-fra-finland
شارك على،